Sweet

 

 

 

Pyrmovs-border

SWEET

Sweet er født hos os den 11. juni 2005. Kandis er hendes mor og Archie hendes far. På stamtavlen stå der Sweet og med RBM RØM som titler.

Sweet ligner Kandis i udseende og Archie i sind og bygning.

Sweet er absolut mors hund. Sweet skal føle stor sikkerhed før hun arbejder frit og selvstændigt, men så ......

Sweet og Kisser træner og deltager i konkurrence i agility og rally. Steen træner lydighed (DKK) med Sweet.

Sweet 4 uger gammel

Sweet med til stævne i Holland, 16. oktober 2005. Der var flere hollændere som gerne ville beholde hende. De har ikke zoble i Holland.

Sweet slapper af 27. juni 2006.

Sweet i haven, juni 2006

Sweet træner slalom.

Sweet og Kisser til Rally-prøve i Lyngby, hvor Sweet blev RBM

Sweet i Vilhelmsborg marts 2012.

Foto af: Hans Christian Strikert / www.strikert.dk

Hvis du vil se resultater eller stamtavle så klik -> Resultater og stamtavle

Fremover er sidste nyt på: blog.pyrmovs-border.dk

Sidste nyt :

13. oktober 2012

BCK- Vallensbæk Agility

Sweet var tilmeldt klasse 1-løbene ved VAS's indendørsstævne.

Dagen startede med spring kl. 1 og Sweet skulle løbe som nr. 2. Supert - hun løb fejlfrit og fik sin første pind i den røde bog. Det rakte også til en 4. plads i en klasse med 27 hunde.

Desværre fik Kisser kaldt lidt fortidligt i agilityløbet så Sweet drejer før springet og tager det bagfra! Is i maven Kisser og løb lidt stærkere, så havde I været fejlfrie. Øv øv Kisser.

Seje super Sweet.

02. september 2012

DcH Risskov

Efter en nat i teltet var det ikke lige Sweets dag, så det endte med disk i begge klasse 1- løbene som Sweet var tilmeldt i.

18. og 19. august 2012

DcH Nykøbing/Rørvig og DcH Odsherred

Dejligt med et dobbeltstævne på samme sted.

Sweet var tilmeldt klasse 1-løbene begge dage. Lørdag gik det ikke som det skulle. Det mindste slip fra Kissers side, så gik Sweet på udflugt, så det endte med 2 disk. :o(

Søndag - nu skulle der ske noget! I spring kl. 1 løb Sweet fejlfrit og vandt klassen, sådan!! :o))

Desværre gik det ikke i agility.

Super Sweet - tillykke.

Rallyprøve den 14. juli

Lørdag den 14. juli var Sweet til Rallyprøve i øvet klasse. Desværre var vejret ikke lige Sweet-vejr. Med torden i det fjerne var Sweet trykket, men gik alligevel så godt, at hun bestod med 1 pind og det var den 3. pind i klassen. Sweet er nu Rally Øvet Mester - RØM.  J

Jutlandia Cup uge 29 2012

Sweet var tilmeldt klasse 1 løbene og spring åben. Efter første forsøg i spring åben (ring 2) blev Sweet trukket fra de løb.

Mandag løb Sweet godt med blev desværre disket.

Tirsdag løb Sweet igen godt og gennemførte begge kl 1-løbene men med fejl. I agility 1 blev det til 3 fejl og en plads som nr. 18 ud af 65. I spring 1 fik Sweet 2 fejl og blev nr. 24 ud af 58 (i øvrigt lige pladsen efter Coon).

Onsdag var Sweet og Kisser så løbet varme for de løb fejlfrit i agilty kl 1 og blev nr. 12 ud af 65. Til gengæld kunne de ikke klare spring kl 1 som havde en sværhedsgrad af kl 3. Skidt med det – Sweet havde fået en agility-pind i bogen. J

Sweet nød ikke hviledagen, da det tordnede og lynede, men ville nok heller ikke have nydt at løbe i det vejr.

Fredag blev der kun løbet åbne klasser. Desværre fik Kisser ikke luftet Sweet godt nok før agility åben. Det startede så godt, men så skulle Sweet lige pludselig og det var nu – farvel og tak.  I spring åben nød Sweet at være på – kan alle se mig, ud langs ringsiden så publikum rigtig kunne se hende. He he.

Lørdag var der en super fed spring kl 1 bane, men desværre startede Kisser på den forkerte side af Sweet så hun tog et forkert spring allerede som spring nr. 2. Resten af banen gik rigtig godt. Så blev det stævnets sidste løb agility kl 1 også en god bane men desværre en meget stram banetid og lidt snuseri på banen. Banen løb Sweet fejlfrit men fik tidsfejl. Det rakte dog til en plads som nr. 5 og en præmie. Der deltog 55 i klassen og kun 1 var fejlfri og inden for banetiden.

Sweet havde tid hos Kirsten og Susan – massage – fredag. Sweets nakke havde brug for massagen ellers var hun ok.

Sweet har været super god i løbet af ugen og vist at hun er blevet klar til stævner. I alt blev det til en pind i rally og dermed en titel og en pind i agility samt en præmie i det fine selskab. Ikke dårligt af Søde Seje Sweet.

Lørdag den 14. april 2012

Slagelse Hundesport, rally-lydighed.

Kisser glemte at gå banegennemgang og fik ikke taget Sweet ud og varme op, så det hele blev lidt hovedkulds.

Sweet gik rigtig FLOT og tæt de første 4 – 5 øvelser, men så opdagede hun nogle hunde som legede ved ringsiden, og dem MÅTTE hun lige ud og hilse på. Så røg den chance for at få titlen Rally-Øvet-Mester i hus.

Nå den skal nok komme. J 

Lørdag den 17. og søndag den 18. marts 2012,

DcH Risskov

Lørdag

Sweet var tændt, hun ville gerne løbe agility. J

Spring åben, som var dagens første løb, endte desværre i en disk, da Sweet løb ind i et forkert tunnelhul – ellers et godt løb. Det samme skete også i agility åben L

Så blev det agility kl 1 – god bane, men man skulle støtte godt for at få en god opgang til balancen, som var 4. sidste forhindring. Sweet var fejlfri indtil balancen, men så glemte Kisser om det var balancen eller slalommen, så Kisser fik vist forkert og det blev en disk – øv øv Kisser.

I spring kl 1 var der ikke kontakt fra starten, så det blev lidt rodet og en disk men fra forhindring nr 4 gik resten af banen godt. J

Søndag

Vi havde aftalt, at Steen skulle løbe de 2 åbne klasser med Sweet og de startede med spring åben.

Det gik rigtig godt – de gennemførte banen med en enkelt vægring og lidt tidsfejl, super flot. Det blev nr. 28 ud af 103 deltagere.

Så blev det agility åben! Desværre gik det ikke helt efter planen. Kisser speakede og oplyste at ”nu kom Steen og Sweet” – det var nok! Sweet havde hørt sin moars stemme, men hvor var hun?  Sweet løb rundt for at finde Kisser, så det endte med en disk.

De 2 klasse 1-løb skulle Kisser selv løbe med Sweet. I agility kl 1 gik det rigtig godt. En enkelt vægring – slalommen og dermed tidsfejl – og det rakte til en 20. plads ud af 44 deltagere.

Så blev spring kl 1 – sikke et løb. Sweet løb fejlfrit på selve banen, men fik tidsfejl. Det rakte dog til en 8. plads og dermed Sweets 2. præmie. Der deltog 39 i klassen.

Super Søndag for Søde Sweet.

Lørdag den 18. februar 2012:

VAS

Sweet var selvfølgelig tilmeldt 2 gange spring kl. 1 og 2 gange agility kl. 1. Dagen startede med springløbene. Den første bane havde Lars H. tegnet. Sweet var meget glad og ivrig for at komme ind i hallen. Det virkede som om hun nød at der var publikum – skævede ud til dem – ”se mig”. Det betød også at hun trak ind mod midten af banen i slutningen af løbet, kiggede på publikum og så derefter tunnelen og løb ind i den i stedet for at tage det spring som Kisser stod ved og kaldte på hende. J Altså blev det en disk.

I det næste løb, hvor Bonnik B. havde tegnet banen, tog pigerne sig sammen. Kisser prøvede på at være tæt ved Sweet, men det blev desværre alligevel til 2 vægringer som også kostede en del tid – en 18. plads blev det til, der deltog 40 hunde i klassen.

Så blev det tid for agility. En god bane havde Lars H. tegnet. Banen lå godt for Sweet. Sweet blev støttet på balancen, som hun var lidt usikker på. Sweet fik alle felterne og en god slalom. Det betød at de var fejlfrie til 2. sidste forhindring som var hjulet. Det havde Sweet fuldstændig glemt at hun havde set før. 2 vægringer før hun tog det og et par store udflugter. J Det blev en 14. plads ud af 40 deltagende hunde.

Så blev det tid for dagens sidste løb for Sweet, denne gang en agilitybane som Bonnik B. havde tegnet. Der var ikke lige tale om en typisk klasse 1-bane, tværtimod. Hjulet var 2. forhindring og Sweet syntes stadig ikke at det var en god forhindring, så 2 vægringer førend hun tager det bagfra og dermed bliver diskvalificeret. Kisser følte ikke den tætte kontakt til Sweet som der havde været i løbet før, men den sidste halvdel af løbet gik godt, så de sluttede med succes.

Søde Seje Sweet viste en ny side af sig selv ved stævnet. Nu nyder hun vist at være til stævner.

Lørdag den 4. februar 2012:

Spaniel Klubben - rallyprøve

Sweet og Kisser var til årets første rallyprøve, indendørs på gulvtæppe, men i en uopvarmet hal. Desværre viste vejrgudernes sig fra dem meget kolde side - der var minus 10 grader.

Prøven var om aftenen. Øvet-klasse skulle havde banegennemgang fra kl. 18.05. Vi havde planlagt at køre i god tid og der var godt. Bilen ville ikke starte, så vi måtte have hjælp af naboen og startkabler. Vi nåede til Greve og afleveret bogen lige før banegennemgang.

Sweet blev lige luftet og så ind i hallen for at varme op. Kort tid efter skulle de på.

Gulvet var ikke plant, der var nogle kanter/trin. Der var koldt, men ingen vind og godt med lys.

Sweet var rigtig sød og gik super godt. Kisser måtte "lege" pivedyr ind i mellem.

Sweet havde opnået 84 point og dermed sin 2. pind i øvet klasse. Frank Kuhfeld, der var dommer, sagde også at der var sket meget med den lille røde.

Tak for rosen, dejligt at andre også kan se fremskridtene med hende.

Søde seje Sweet - tillykke. :0)

Lørdag den 21. og søndag den 22. januar 2012:

DcH Odense

Sweet var tilmeldt alle 4 løb både lørdag og søndag.

Lørdag:

Sweet blev disket i alle 4 løb pga fejlbane. Nogle gange fordi Kisser ikke var tydelig nok og andre gange fordi der duftede så dejligt af hestepære, så Sweet lige måtte følge duftene og så tage forhindringerne der stod foran hende tilbage til Kisser. J

Sweet løb med stor glæde og pæn fart. Kisser havde trods resultaterne en god fornemmelse efter løbene.

Søndag:

Bortset fra dagens første løb – agility kl.1, som ikke var en kl. 1-bane, samt en rigtig dårlig kontakt Kisser og Sweet i mellem, blev resultaterne som om lørdagen.

I det sidste løb – spring kl. 1 – var Sweet rigtig god, men desværre fik Kisser ikke kaldt på det rigtige tidspunkt da der er 2 muligheder, så Sweet fortsætter lige ud i stedet for at dreje med Kisser. Et super godt løb.

En god weekend og 7 gode løb, der kan bygges videre på – det skal nok komme. Seje søde Sweet. 

Søndag den 11. december 2011:

DcH Horsens

Sweet var tilmeldt alle 4 løb og var i den grad klar.

Kisser frygtede den tætte kontakt til publikum, men det lod Sweet sig ikke mærke af.

I dagens første løb – agility kl. 1 – tog hun ikke balancen men var kommet så langt frem at hun tog den næste forhindring, så gjaldt det bare om at løbe videre for at holde koncentrationen. Sikke et løb det blev, selvom det var en diskvalifikation.

I Juleagility/tid-fejl-ud løb Sweet fejlfrit og blev dermed fløjtet ud, da tiden var gået. Kisser hørte ikke fløjten med det samme, så der blev taget et par forhindringer efter, men ud kom de og de endte på en 8. plads ud af 46 ekvipager.

SWEET FIK SIN FØRSTE PRÆMIE.

Tillykke søde, seje Sweet.

Mette GG, som var speaker troede, det var Kandis, Kisser løb med. :0)

Tunnelkuller var bare en festbane. Sweet løb fuldstændig sin egen bane.

Spring klasse 1 var et godt løb. Sweet løb og var så tændt. Efter en fejl i slalommen, får Kisser kaldt Sweet tilbage, men er ikke tydelig nok, så Sweet troede hun også lige skal tage tunnelen en gang til, dette medførte en disk. Resten af banen blevet der trænet fart.

Der var flere som bemærkede den store forandring der er sket med Sweet, hun er også blevet så sej og ikke mindst glad.

Her kan du Sweets juleagility-løb: http://www.youtube.com/watch?v=Ug1lABmKPNs

Lørdag den 26. november 2011:

Sweet deltog i rallyprøve i øvet klasse ved BCKs julerally.

Hun krævede en del arbejde for at holde koncentrationen, men det belønnede sig.

SWEET FIK SIN FØRSTE PIND I ØVET KLASSE!

Tillykke søde seje Sweet.

Lørdag den 29. oktober 2011:

Ribe Hundevenner

Dagen startede med agility kl. 1 og Sweet var tændt. Det gik også rigtig godt, men Kisser får ikke støttet godt nok efter en tunnel, så det blev desværre en disk.

I det næste løb som var spring kl. 1 gik det rigtig godt. Det var også en bane med et godt flow og fælder. Kisser var ikke forberedt godt nok og Sweet røg i fælden – så det blev også en disk.

Så var der spring kl. 1 ekstra tilbage, så måtte Sweet og ikke mindst Kisser tage sig sammen. Det gjorde de. Det blev et løb med 2 vægringer og lidt tidsfejl, men det rakte til en 10. plads i en klasse med 15 deltagere.

Lørdag den 15. oktober 2011:

BCK/VAS

Sweet var tilmeldt alle 3 løb.

De 2 spring løb gik godt selvom de endte med diskvalifikation.

I agility-løbet fik Sweet 3 fejl og tidsfejl, men hun gennemførte og blev nr. 27 ud af 50 ekvipager.

Seje lille Sweet.

13. og 14. august 2011:

DcH Horsens

Lørdag:

Sweet startede med spring kl. 1, hvor hun løb med blot en fejl i slalomindgangen. Det kostede selvfølgelig også noget tid. Hun var på og blev fint ved Kisser banen rundt. Hun blev nr. 4 ud af 13 hunde.

I spring åben løb Sweet også super godt, men da hun lavede vægring nr. 2 valgte Kisser at løbe videre og tage disken.

Så blev det tid for agility og der var det først den åbne klasse. Der løb Sweet igen ok, men måtte lige op på vippen igen, så det blev desværre en disk.

Dagens sidste løb var agility kl. 1. Sweet løber igen godt, en rigtig god slalom, men fik 2 vægringer under vejs. Det blev en 9. plads.

Da vi sad i hytten talte vi om at Sweet bestemt havde løbet i stor ære til Kimmi.

Søndag:

Sweet fortsatte hvor hun slap om lørdagen. Søndagen startede med agility kl. 1 og det blev godt nok til en disk – da hun valgte den forkerte tunnelindgang, men hun løb super godt.

I agility åben blev det til 2 fejl og en placering som nr. 18 ud af 35 deltagere.

Så blev feltforhindringerne båret ud og der skulle løbes spring åben. Sweet var i den grad på og kom igennem banen med 1 fejl – det rakte til en 13. plads ud af 35 hunde.

Weekenden sidste løb blev spring klasse 1 og Sweet var endnu ikke træt. Hun kom gennem banen med 1 fejl og denne gang blev det en 6. plads ud af 13 ekvipager.

Super flot weekend til Sweet.

Søndag den 26. juni 2011:

DcH Odense

Sweet var tilmeldt 4 løb. Kisser forsøgte at øge kontakten ved bl.a. at lave søgeøvelser inden de gik på banen. 3 af løbene gik også godt, og det var små ting som skilte dem fra superløb til 3 disk.

Kisser var i øvrigt selv skyld i den ene – løb ned langs balancen, mens Sweet var i tunnelen, regnede med, at Sweet løb op på balancen, men hun skyndte sig hen til Kisser og så tunnelen, der lå under balancen og vupti blev det en disk. Kisser dog, vent på Sweet og hjælp hende!!!!

I det sidste løb kneb det med kontakten, Sweet skulle lige hilse på en hund som gik mellem de 2 ringe og så var det løb kørt. Øv.

Søndag den 1. maj 2011:

DcH Nordfyn

I agility åben havde Sweet travlt med at komme ned af A-brættet, det betød at hun sprang feltet. L

Desværre skulle Sweet lige ud og hilse på en hund og da hun løber tilbage på banen tager hun lige det rigtige spring, men bagfra, så det endte med en disk.

I agility kl. 1 lavede Sweet flere fejl, men gennemførte banen med et rimeligt løb og blev nr. 10 ud af 19 ekvipager.

Sweet lavede super flot slalom i spring åben, men det er jo ikke nok.

Det endte med en disk, det gjorde det også i spring kl 1, men det var et super godt løb.

En førerfejl i slutningen af banen gjorde, at Sweet tog et forkert spring  - 3. sidste forhindring. Øv Kisser!

Søndag den 3. april 2011:

Ribe Hundevenner

Sweet som ellers kender hjulet vægrede ved hjulet i dagens første løb, men havde så meget fart på at hun havde trådt på balancen – resultat: disk.

Det 2. agility-løb var ikke godt – der lød skud, så Sweet ville helst tilbage til bilen og hjem.

Hun overlevede og løb springløb.

Det første endte dog med en disk, men det andet – ja Kisser må slå sig selv i hovedet for det var hendes skyld, at Sweet fik en vægring – eneste fejl! Sweet blev nr. 7 ud af 19 ekvipager.

Vilhelmsborg den 12. og 13. marts 2011:

Sweet var kun tilmeldt løb om lørdagen, da Kisser også havde tilbudt at hjælpe til.

Ved også at Sweet bliver mentalt træt specielt når hun ikke sover hjemme.

Sweets første løb var agility kl. 1 og hun kom igennem med 20 fejl (samt lidt tidsfejl) og endte som nr. 27 ud af 50 ekvipager. J

Desværre blev Sweet disket i spring kl. 1.

Lørdag den 5. marts 2011:

I agility klasse 1, dagens første løb, var Sweet bare så tændt og glad. Hun lavede fejl i slalom, rettede den, men så lavede hun endnu en, som Kisser valgte ikke at rette. Sweet var så glad at hun sprang af A-brættet før feltet og løb ind i tunnelen – FEDT LØB, men en disk.

I agilityåben, løb hun hele banen skulle dog snuse lidt her og der, så der gik laang tid. Med 4 fejl og tidsfejl blev hun nr. 18 ud af 51 deltagere. J

Så var krudtet også ved at være brugt. Løb dog ganske ok de 2 springløb, som begge endte med disk.

I spring kl 1 fik Sweet 3 vægringer og den sidste kom på det sidste spring, lidt ærgerligt, når løbet ellers var ok.

Steen løb med Sweet i spring åben. Sweet løb ok, men havde travlt med at kigge efter sin moar, så det er nok bedst at det er Kisser som løber med hende.

Sorø den 19. februar 2011:

Sweet var tilmeldt rallyprøve i øvet klasse hos Border Collie Klubben. Tænkte at når hun nu havde været der i december, så kunne stedet ikke være helt fremmede for hende og dermed en større tryghed.

Sweet startede klassen og det gik ganske rimeligt, når vi tænker på at det er Sweet. Vi var ikke trukket for så mange point at vi var nået under 70 ved 2. sidste øvelse - sit foran og 1-2-3 skridt bagud, men så stod der lige et spring som var sidste øvelse. Vupti - så var Sweet over springet uden at have lavet den 2. sidste øvelse. Lidt øv, men alligevel en rigtig god fornemmelse.

Sorø den 11. december 2010:

Kisser havde aftalt med bedømmeren, at han skulle sige til, hvis/når Sweet var blevet trukket så mange point at det var en ikke-bestået, for så ville Kisser gå resten af banen med snor på Sweet.

Da Sweet fik snoren på, gik hun bare så fint og lavede nogle flotte øvelser. Frank sagde bagefter til Sweet, at hvis hun bare havde gået så flot uden snor, som hun gjorde med snor, så ville hun være bestået.

Det er da en trøst.

Sweet var bare så glad og sød.

Køge den 16. oktober 2010:

Så var Sweet til sin 2. prøve i øvet klasse. Det blev desværre også til en Ikke-Bestået denne gang. :o(

Fensmark den 3. oktober 2010:

Sweet skulle forsøge sig i Rally øvede klasse for første gang.

Det var lidt overvældende for hende at mor ikke havde snor i hende. Det resulterede i et par udflugter og ukoncenteret samarbejde. Ind i mellem viste Sweet dog, at hun kan samarbejde. Det blev en ikke-bestået. ;o(

Vi prøver bare igen. :o))

Lørdag den 7. august 2010:

Sweet var tilmeldt DKK-Kreds 3's kl. 1-stævne. Der var ganske få deltagere.

Kisser tog Sweet med på en rundtur om ringen før hvert løb og det gav pote.

Det første løb agilityløb kørte rigtig godt. Kisser valgte at starte sammen med Sweet. Desværre fik Kisser ikke støttet Sweet i et sving, så der kom en vægring, ellers var løbet fejlfrit. :oD

Det næste agilityløb, gik også rigtig godt, En vægring og Sweet tager så springet bagfra.

De 2 springløb gik også super godt - det første desværre med en disk, men stadig et godt løb, det andet med en vægring og lidt tidsfejl.

Følte vi havde vundet hele stævnet. Der var også bemærkninger fra enkelte af de andre deltagere som har set Sweet ved andre stævner. En spurgte og det var den samme hund for der var godt nok sket rigtig meget - ja, -Sweet følte sig tryg. :o))

Brenderup den 24. og 25. juli 2010:

Sweet var tilmeldt klasse 1 både i agility og spring begge dage.

Lørdag: I det første løb - agility - var det så som så med koncentrationen, så de løb deres egen bane - yderbanen incl. slalom og vippe.

I spring-løbet havde Kisser gået rundt om banen med Sweet inden de skulle løbe og det gav pote. Sweet var noget mere på og havde det ikke været fordi Kisser placerede sig dumt ved nr. 14 havde de måske været fejlfrie, men nu blev det en disk. De kunne dog komme i mål og være super godt tilfredse med løbet, skal jo sammenligne med hvad Sweet og Kisser normalt kan i konkurrence-situationen. :o)

Søndag: Igen startede Kisser og Sweet med at gå rundt om banen. Det blev et ganske godt agility-løb med mindre udflugt og rigtig gode elementer i løbet.

Springløbet var bare ikke sagen, selvom de havde været en tur rundt om ringen, så ville Sweet hellere ud og hilse på hunde og mennesker. Da Kisser var ved at opgive, kom Sweet tilbage og var klar til at løbe resten af banen - det gik sådan ok. Tak til dommer Morten for moralsk opbakning samt tålmodighed.

Der var nogle som bemærkede Sweets usikre optræden og de spurgte om det var agility i det hele taget hun har det sådan med, men til træning er hun jo dygtig og kan så mange "frække" ting. Hun skal være tryg, bekendt med forhindringerne, menneskerne osv.  Nå, men 50% gode løb er da et fremskridt! :oD

Lørdag den 10. juli 2010:

Vi tog til Lyngby hos OES for at deltage i endnu en rally-prøve. Det var Sweets 3. prøve i begynderklassen og igen bestod hun. Igen havde hun forbedret resultatet og kom i mål med 89 point og blev i øvrigt nr. 6 på dagen.

Samtidig blev hun RALLY-BEGYNDER-MESTER RBM. Det er stort med Sweet.

Hun hyggede sig rigtig, da vi kun var Steen og Archie og så hende og Kisser.

Tillykke Sweet, næste gang bliver det i øvede klasse.

Lørdag den 19. juni 2010:

Denne gang skulle vi prøve at være med ved DHS Midsommer Cup. Sweet var tilmeldt som let øvede (DGI-stævne) i spring, agility og tunnel-kuller.

Da der var sammenfald mellem agility-løbet og Kandis's springløb, fravalgte Kisser agility-løbet.

Springløbet gik sådan nogenlunde, men Steen stod på sidelinien og sendte Sweet ind på banen, dommeren (Tommy Tell) sendte hende tilbage til Kisser. Der var heller ikke mere end et par meter mellem de 2 banen. Ellers arbejdede hun fint.

I tunnelkuller startede Sweet med at besøge ringteltet. Da hun så kom i gang løb hun fint, i et tempo som hun kunne rumme.

En sart lille hund, men en sød og hengiven hund.

Lørdag den 12. juni 2010:

Collie-Klubben havde Rally-prøver og vi var med.

Sweet skulle op som 3. Vejret var ikke det bedste - småregn/byger og smattet græs, ikke lige noget for Sweet.

Lidt start-vanskeligheder, men så gik det godt.

Sweet bestod sin 2. rally-begynder-prøve med 86 point.

Super sejt lille Sweet.

Søndag den 6. juni 2010:

Vi var til stævne hos DcH Nykøbing/Rørvig.

Sweet var tilmeldt agility og spring klasse 1 samt spring åben.

Spring og agility klasse 1 blev nogle gode løb, med stadig med små udflugter og mistet koncentration.

Spring åben var en løb, hvor Sweet slet ikke var med!

Lørdag den 17. april 2010:

Sweet og Kisser var tilmeldt Rally-prøve hos Beagelklubben, så vi var en tur i Køge.

Græsarealet lå op med S-banen og motorvejen, så der var en del støj. Sweet virkede rigtig glad og rigtig kontaktsøgende ved opvarmningen.

Da Sweet og Kisser skulle på banen (nr. 9) begyndte Sweet at snuse, måske fordi Kisser blev spændt og havde sommerfugle i maven. Efter at Kisser fik lavet en forkert øvelse og derefter lavet den om så den blev rigtig gik det bedre. Sweet lavede nogle helt perfekte øvelser og fik da også 81 point. Hun fik således sin første oprykning og bedste resultat på en konkurrencebane.

Super sejt lille Sweet. Mors guld-hund og fars champagne-hund. :oD

Vilhelmsborg den 13. marts 2010:

Sweet var tilmeldt agility og spring klasse 1 om lørdagen. Ja, hvordan gik det. Bedre end forventet. Begge klasser skulle Sweet starte, desværre måtte Kisser gøre opmærksom på, at de ikke skulle rykkes ned som nr. 2 eller 3 – ærgerligt, når Kisser også var hjælper ved stævnet. Springløbet var det bedste – hele slalommen og et mere sammenhænget løb. J

Lørdag den 20. februar 2010:

BCK VAS, indendørs på gulvtæppe.

Sweet og Kisser fik lov til at starte agility kl 1 og det gik rigtig godt. Slalommen stod ved åbningen i banderne og det betød at Sweet ikke lige så den, der var jo hunde og mennesker lige på den anden side af netmaskerne, måske de ville hilse på hende. Kisser havde dog en god fornemmelse, da de kom i mål. :o)

Spring kl 1blev et ubeskriveligt løb. Øv, øv og atter øv.

Det er utroligt som Sweet kan være en anden hund, når hun kommer ud på en fremmede bane. Bare vi vidste, hvad der skulle til at at få hende til at være bare 50 % som hun er til træningen i vante omgivelser. Hun kan så meget. Skal man "bare presse" hende? Tage hende med til så mange stævner som muligt og løbe 1, 2 eller 4 løb? Eller ??????

Uanset stævner eller ej, så er hun en dejlig hund at arbejde med og er bare super sød. :o)

Søndag den 7. februar 2010

Sweet og Kisser var til stævne i Ribe hos Ribe Hundevenner.

Aftalen var, at det blot skulle være træning!

Agility kl 1 blev brugt til at finde ud af hvor der var bander op og hvor der ikke var, samt at der sad mennesker rundt om banen.

I spring kl 1 viste Sweet, at hun kunne løbe agility. Fik dog vægringer og tog et spring 2 gange. MEN et rigtig godt løb, som Kisser var meget stolt af.

Den 24. oktober 2009 deltog Kisser og Sweet i kursus med Carina de Silva som instruktør.

Det var rigtig godt. Sweet løb fint med de nye instruktioner og der var også fart på.

Den 26. september 2009

deltog Kisser og Sweet i Amtsturneringen for Sorø Hundevenner.

Sweet har meget svært ved at håndtere konkurrence-situationen, så hun stillede op i begynderklassen. Det var et godt agilityløb, men Sweet lavede en vægring på et spring og tog så springet bagfra da hun skulle tilbage til Kisser - det blev en disk. I springløbet gik det rigtig flot indtil Sweet ikke kunne se flere forhindringer, så løb hun ud af banen og hen til tidstagerne, tilbage på banen og videre i pæn fart - så var der lige en fotograf, der skulle hilses på - ind igen og så løb Sweet banen færdig i fin stil.

Copyright © All Rights Reserved