Hunde vi mindes

Hvis du vil se mere om den enkelte hund på klik på navnet

PIL

28. juli 2019

Kære elskede Pil
Du har altid været noget særligt – helt klart var du et kærlighedsbarn mellem Andi og Kandis. Du blev ved os, da du var 8 uger og det har vi ikke fortrudt. Du var så lille bitte da du blev født, var slet ikke sikker på at du kunne overlever. Det gjorde du og blev en høj og fin hundepige med et ”lille” overbid.
Du har været en legesyg hund som altid var parat til at tage ”kampen” op, om at løbe stærkt.
Coon, Archie, Blue og Kandis fik kam til deres hår, når der skulle løbes i skoven. I vand var du også en ener. Blue, som ellers var vant til at det var ham som kom først til legetøjet i svømmehallen. Han lærte at slappe lidt af og vente på at du kom tilbage med legetøjet. Da I var ude og svømme ved Kobæk Strand var du total ligeglad med bølgerne. Du har elsket vand og været utrolig dygtig til at svømme. Derfor har du også nydt vores ferier ved Dueodde. Ja, der var da så også lige den gang, hvor du og Felix stak af og løb ned til stranden, heldigvis var det sammen med dig han stak af for du sikrede kontakten til os og til Felix (tak for hjælpen).
En anden ting du har elsket total frygtløs var får – de skulle bare flytte sig for dig og helst lidt hurtigt. Der kunne jeg slet ikke følge dig.
Du elskede ikke at gå på hvalpehold, da der kom nye mennesker (holdet efter os) og der kørte biler tæt på, men de mennesker som gik på samme hold, dem elskede du og gemte dem i dit hjerte. Du kunne kende dem, selvom der er gik lang tid mellem at vi mødte dem.
Du var helt fantastisk da vi fik Felix, du blev en mor for ham. Han elsker dig højt og har altid kunnet få dig til at lege.
Du har arbejdet med tricks, lydighed, rally, agility. lidt flyball og lidt nose work. Desværre har du altid haft et meget sensibelt sind og været usikker på nye steder, nye mennesker m.m.m. Derfor har du ikke opnået så mange resultater som du egentlig burde (fordi jeg ved at du kan stoffet, men alene pga sindet ikke kan vise det). Du er dog blevet rallybegyndermester, bestået en LP 1 med en 2. præmie og løbet flere fejlfrie løb i agility, ja du har da også vundet flere præmier.
Kan du huske at jeg har brugt en kost til ”lege” med, så glemte du omgivelserne og viste at du kunne løbe stærkt på en ag-bane.
Far sagde ellers at du ville blive en stor stjerne på ag-banerne, da du som hvalp ødelagde en del bl.a. hans briller. Han har hørt at en rigtig agility-hund ødelagde for ca. 10.000 kr.
Hvis jeg skulle kværne kaffebønner, bruge blender eller mircoovn, så skulle du helst være i køkkenet sammen med mig og lidt guffer – umiddelbart virkede det som om du mente at de maskiner var onde ved mig og derfor skulle have et ord med på vejen.
Din kærlighed til os har altid været stor – du ville ud og se om jeg ikke snart kom hjem fra job, selvom far var hjemme. Kunne altid høre dig, når vi kom hjem.
Pga dit sind har jeg arbejdet rigtig meget med dig og lært så meget, det er bestemt ikke altid været let, men din kærlighed og vores bånd har omvendt givet meget mere end jeg har fortjent.
Der bliver lidt stille og et stort tomrum, når du nu rejser over regnbue. Håber og tror at du der kan løbe frit uden usikkerhed. Du efterlader en stor sorg, et tomrum, men også nogle dejlige minder med og om dig. Vi elsker dig og vil aldrig glemme dig. God rejse og hils familien.

Du blev 10 år og næsten 7 måneder.


Sweet

Den 31. maj 2018

Kære sødeste Sweet


Åh det er så svært, du har været en gave fra det øjeblik du blev født – noget efter resten af kuldet, som en ekstra gave til mig. Du ligner din bio-mor Kandis så meget af udseende så mange har taget fejl af jer. Dog var jeres stil forskellig. Af sind lignede du bestemt din bio-far Archie. Naturlige lederegenskaber.


Du har altid gjort tingene på din egen måde. Når du syntes der skulle løbes igennem så løb du enten alene eller sammen med Coon over stok og sten. Vi tog en tur i hundeskoven en gang fordi du bare løb som du ville og tænkte at vi måtte holde øje med dig, så gemte vi os og du gik i panik ”uha hvor er de, de holder ikke øje med mig” Efter den gang holdte du godt øje med os. Din kreativitet har altid været stor – løse opgaver med at skille 2 bægere for at få godbidder, eller skrue et skruelåg af, eller snuppe stearinlys uden at ødelægge stage eller lign. – ja det var ikke noget problem. Vi undrede os tit over hvordan du gjorde det.


Du har altid været sød med nye hunde og hvalpe, lagde dig ned så de hurtigt kunne se at du ikke gjorde dem noget. Bakkede væk fra de hunde som knurrede af dig, med et blik på mig som om du ville sige ”hvad har de gang i, de er da ikke rigtig kloge.” Dit hundesporg har altid været klart og tydeligt. Nye mennesker har blot været nye og flere til at kæle dig.


Vand havde du besluttet at det kun var til at drikke absolut ikke noget man kunne svømme i. Alligevel gjorde du det, når jeg bad dig om det.


Du lærte agility i dit eget tempo – vippen var ikke så nem at styre, du havde ikke kontrol over den, så den tog laaaang tid at lære. Når vi var til stævner så skulle du helst lige have hilst på alle langs ringen, måske var der en hund som ikke var klar over at du ikke gjorde noget. Ja, så smuttede du lige ud og fortalte det.


Du har altid fået at vide at du var smuk – det er du også. I Holland ville de beholde dig, de zoble var ikke så kendte. Blue var totalforelsket i dig – du kunne ikke gøre noget forkert, delte I bur, så sad han klemt i det ene hjørne så der var plads til Dronning Sweet.


Kan du huske vi besøgte Kurt og Elsie i Holland. Kurt hentede dig i bilen og faldt – selvom han slog hans ribben på en lyskasse, var hans eneste kommentar ”der skete ikke noget med Sweetie” Du elskede Kurt. Glemmer aldrig da han var ag-dommer og ikke ville hilse på dig på banen – du dansede rundt om ham – se mig, hils på mig. <3


Du har arbejdet med rally-lydighed og opnået at blive såvel Rally-Begynder-Mester og Rally-Øvet-Mester.


Du har trænet lidt lydighed med Steen og I var rigtig dygtige sammen. Til gengæld har du aldrig rigtig villet løbe agility med andre end mig. Steen har altid sagt – lige pludselig så kommer hendes pinde, sådan blik, blik blik og det var rigtig. Bla fik du 3 ag-pinde i klasse 1, som var nok dengang, på 3 løb og rykkede i klasse 2 – det blev 1 2. plads og 2 1. pladser. Jeg skulle altid huske at være sød sød i stemmen, når jeg løb med dig, ellers kunne jeg løbe selv. Du blev rigtig dygtig og gjorde som jeg bad dig om. Du er da også blevet agility-klubmester for seniorer i BCK i 2015.


Du har også arbejdet med flyball og blev rigtig dygtig og sej. Meget stabil men ikke hurtig.


Du har prøvet at hyrde, men kun en enkelt gang og du skulle helst se tingene flere gange før end du var tryg ved dem. Du syntes, at fårene var store, så du ville hellere hilse på de andre hunde.


Det sidste års tid har vi arbejdet med Nose Work – det var noget du kunne lide. Du syntes hver gang at træningstime var ALT for kort og ville ikke med hen til bilen. Du lærte det hurtigt og elskede det. Den ivrighed som Kandis havde, havde du også – MIN TUR MIN TUR vov vov.

Håber du har mærket og oplevet at du altid har været elsket – vi vil gøre alt for dig.


Ved ikke om du har besluttet, at det skulle være nu, før din fødselsdag fordi der i år ikke ville blive hejst flag og flag på busserne – det kunne ligne dig. 12 år 11 måneder og 20 dage.


Nu er desværre tid at sige farvel – tak for mange gode, nervepirrende og skønne timer, tak for dit dejlige søde, venlige og kærlige væsen. Du efterlader et stort tomrum, en plads i hjertet hvor der med pink står Sweet.


God rejse og hils søskende, mor og far samt Blue





Blue

Den 12. juli 2017

Kære smukke Blue

Tak for de mange år du har givet os. Vi husker stadig den smukke stressede hund som vi hentede i Herlev. Du havde travlt med at flytte plastikbægere, brændeknude og legetøj rundt i et fast mønster.


Du og Archie havde et rimeligt forhold til hinanden. Du har dog aldrig været specielt god til at ”tale” med andre hunde. Så du et stykke legetøj, så skulle du have det uanset hvilken hund som var ejer af legetøjet.


Du har altid været en charmetrold og Steen kom i snak med rigtig mange mennesker når han gik tur med dig.


Du elskede vand – i starten var det blot for at fange bølger og soppe, men efter du løb ud på badebroen i Horsens og ikke nåede at bremse røg du i hvor du ikke kunne bunde og du fandt ud af at du kunne svømme. Efter den oplevelse fandt vi ud af at du kun kunne komme i vandet, hvis vi havde legetøj med eller du var i flexlinie. Vi glemmer aldrig dengang vi var taget en tur til Kobæk strand – du syntes at bølgerne var for høje, så du gad ikke svømme, til gengæld ville du gerne løbe på stranden og fange bølger – du løb og løb, Kisser løb efter dig og hendes hjerte bankede vildt, til sidst begyndte hun at græde og lidt efter vendte du løb tilbage igen.


Da Pil kom til i 2009 var du ikke speciel glad for hende – det var på det tidspunkt du ønskede at få eget værelse og det fik du i en del af stuen.


Du svømmede også i svømmehal og du elskede det. Kan du huske da Pil kom med og du så at hun svømmede stærkere end dig, så ventede du bare på at hun kom ind med legetøjet, så kunne du snuppe det fra hende.


Sweet fortalte dig tidligt at du ikke skulle tro at du var noget. Hun fik dig til at smutte ned af sofaen og lægge dig bag den. Skulle I dele bur i bilen, så var der ALTID rigtig god plads til Sweet og du sad i et hjørne og vidste ikke altid hvordan du skulle trække vejret, for dronning Sweet havde jo altid ret og vidste bedst.


Du startede med at træne agility og blev rigtig dygtig, dog var du sjældent enig med dommerne i hvordan banen skulle løbes. Der var lidt for mange spring og så den der slalom, som tager så laaang tid – selvom du faktisk fik den lært rigtig godt og meget hurtig var du også, men nej tak til slalommen, når det var i et forløb. Du havde dog en fest på banen og det er jo det vigtigste.


Så begyndte du og Steen at træne flyball – det var lige en sportsgren for dig. Du var hurtig og rigtig dygtig.


Du har også deltaget i en enkelt udstilling og fik rødt bånd og blev nr. 3 af hannerne. I vores øjne var og er du den smukkeste.


Kan du huske da vi var til agility-stævne og du ikke lige skulle deltage, men var i bilen i et stofbur og bagklappen stod lidt på klem – wupti løb der en smuk blå border collie rundt på banen for at finde tunnellerne – Kurt var dommer og kaldte sødt på dig ”Åh Blue”. Måske husker du bedre dengang hvor du passede på Iben imens vi andre på Vilhelmsborg – nøj hvor I hyggede jer.


Tak for dit glade og smilende væsen. Hils deroppe. Du vil altid have en plads i vores hjerter.




Coon

Den 28. april 2016

Kære smukke Coon

Det blev ikke lige som vi havde håbet i dag. Et meget forstørret hjerte – ja, det passer nok egentlig meget godt til dig. Du har lukket alle ind – du elskede stort set alle hunde og mennesker.


Du er førstefødte han-hvalp hos os og har altid haft en særlig plads i vores hjerter.


Du fik nogle meget specielle kælenavne som har skabt forundring flere steder. ”Spritbassen” – fordi du slugte kanelsnegle som lå til efterhævning, op på køkkenbordet, fat i bagepapiret og ned på gulvet med samtlige snegle. Selvom du kastede 2 af dem op igen, havde du fået nok gær og sukker til at du blev mega fuld, eller som dyrlægen sagde ”han har en ordentlig skid på” – den holdt i 15 timer. Senere blev navnet ændret til ”Spassen”, hvilket du reagerede fint på ;-)


Som lille hvalp fulgte du Steen, hvor han gik eller stod. I gik på hvalpehold og flere troede at du var en Berner Sennen – dine aftegninger lignede. Du lærte at blive tryg ved at kravle op alle vegne. Det betød også at du kravlede over hvalpegitteret, så du rendte rundt på pladsen ved et agility-stævne 3 måneder gammel. Du var frygtløs som hvalp og fik aldrig lært at biler var farlige, du ville gerne hyrde dem.


Du hoppede op alle vegne og du kunne vende på meget lidt plads – en vindueskarm var rigelig stor til at du kunne gå rundt og kigge ud – altså som voksen hund.


Du har altid ment, at mennesker kunne man hilse på, så længe de gav dig godbidder, ellers var du utålmodig og begyndte at gø. Når du blev luftet i haven begyndte du også at gø, lige i det sekund du var færdig og ville ind!


En dygtig agility-hund har du været og har haft flere handlere fordi Steens knæ ikke kunne holde til at løbe. Du elskede Susanne Møller og I fik da også en spring-pind sammen. Det kunne du og Kisser ikke klare. Dig og Steen havde nogle flotte løb og du var rigtig god til at få præmier, men desværre ikke så mange pinde, der var altid lige et manglede felt eller slalommen var længere end du syntes den skulle være. 


Kan du huske dengang du trænede Rally med Kisser? Ja til træningen gik det rigtig godt, men der var jo også godbidder. Så blev I meldt til en konkurrence i rally-lydighed. Øh, den skal vi måske ikke skrive om – dommeren mente godt nok at vi skulle have 100 point for underholdningen, men fik en I.B. for kvaliteten. Du havde lidt for travlt med at kigge ud i teltene og lyttede efter hvor Steen var.


At dit hundetegn var med ”fredstegnet” var ikke nogen tilfældighed – du elskede fred og var der optræk til ballade eller slagsmål var du den som var gået.


Som hyrdehund fik du betegnelsen ”en ældre selvbevidst herre”. Du klarede det så fint.


Du kan nu løbe frit og uden smerter. Hils far-Archie, mor-Kandis samt dine 2 søskende og din halv-bror.


Du er elsket og savnet smukke Coon.






Kandis

Den 20. november 2015

Vi har i dag sagt farvel til Kandis. Hun var træt og ønskede ikke mere. Her er vores sidste hilsen til hende:

"Kære elskede Kandis

Jeg sidder og ser på dig og kan se at du er ved at være mæt af dage - du har ondt i hofter og bagben. Jeg tager beslutningen - det er hårdt for jeg ved at det ikke kan gøres om. Jeg elsker dig og du har altid været en skøn, tillidsfuld og hamrende dygtig hund. Du skal vide, at det er af stor kærlighed til dig, at vi er ved dyrlægen i dag.


Jeg hentede dig en oktober dag i 2001 - sådan lige 8 uger gammel - vi kørte sammen til Kolding, hvor Steen var på kursus med Dundee. Dundee blev en af dine bedste legekammerater/venner. Han var så tålmodig med dig og dine spidse hvalpetænder. Du brugte så også lige hans fine kindskæg til at holde fast i så du kom med op i sengen. Leika ville dig ikke i starten, men det kom, hun fortalte dig at du ikke måtte stjæle mad fra bordet, men det glemte du. I fik så heller ikke så mange måneder sammen. Dem skal du møde samt Archie som var din ven og far til dit første kuld hvalpe.


Du lærte mig, at lydighed kunne være sjovt og sammen bestod vi både klasse 1 og klasse 2 - vi fik også en bemærkning om "de støtter godt hinanden på skift" - tror det var kendetegnet for vores samarbejde - vi støttede hinanden.


Du har altid haft en fin evne til at "mærke" hvordan jeg havde det og du passede på mig. Glemmer aldrig da du lå ved siden af mig i sengen, jeg lå med migræne og da du skulle jage de andre væk var du lige nød til at lande på min mave, meeen de andre gik.


Du har aldrig rigtig skulle lære noget - du gjorde det bare. Har også fået at vide, at det var rart du var på begynderholdet, da du fortalte de andre hunde, at det ikke var noget. Du skabte tryghed omkring dig.


Du kom med på mit arbejde mandagen efter jeg havde hentet dig og du har flere gange senere været med på jobbet - det var lige før mine kollegaer spillede om, hvem som skulle være ved dig, når jeg gik i kantinen.


Du har løbet og sprunget også i haven og over hegnet ud mod marken - det var ikke altid så rart, vi har været tæt på hjertestop, når vi ikke kunne finde dig.


Du har altid været god til at passe på dig selv og derfor ikke haft egentlige skader i dit liv.


Du har delt glæde og kærlighed ud til alle. Ligget på ryglænet af sofaen, du har altid skulle have plads, så du kunne kun ligge i sengen sammen med en af os. Heldigvis var det en meget stor campingvogn vi købte med 2 "dobbelt"senge - det mente du i al fald, for der var plads til en hund og et menneske i hver seng.


I 2005 fødte du et dejligt kuld hvalpe, hvor vi stadig kan glæde os over smukke Coon, som ligner dig i sind og yndige Sweet, som ligner dig i udseende.


November 2008 kørte vi til Viborg, hvor du mødte Andi, han tog i mod dig og I forelskede jer. Det gjorde, at du fødte dit andet kuld hvalpe 1. januar 2009. Fra det kuld har vi Pil, som minder om dig i sind - dog ikke helt så frimodig som dig.


Tak for disse skønne hvalpe - du var en helt fantastisk mor for dine hvalpe og ja også for andre hvalpe. Du tog godt i mod Archie og Blue, da vi overtog dem, ligeledes tog du også godt i mod Felix.


Du har givet så mange gode oplevelser i såvel ind- som udland. I Holland var der et løb, hvor du lige skulle have A-et, selvom vi var på vej mod vippen. Vi har fået de sjoveste disk sammen - du har givet så meget. Alle som så dig løbe agility har kunnet se, at du elskede det.


Til lydighed var du lidt mere dæmpet - husker at Mads var i tvivl om det var dig, da du luntede ud efter apporten.


Tusinde tak for alt du har givet - din kærlighed dit væsen.


Du vil altid være i vores hjerter - en ener - en soulmate.


God rejse og hils de andre fra os alle, nu skal du være fri for smerter og løbe frit.



ARCHIE

Den 11. november 2014

Vi har i dag sagt farvel til Archie. En aggressiv kræftknude, satte punktum for Archie. Her er vores sidste hilsen til ham:

"Kære Archie

Tusinde tak for de mange dejlige år vi fik sammen med dig.

Det var en god ting at vi fik lov til at overtage dig fra Thomas. Du kom hurtig til at føle dig hjemme, selvom du og Dundee tog jeres kampe – et kig på Kissers finger og vi vil huske dig.

Du og Kandis har været gode venner og buddies fra starten. Derfor var det heller ikke svært at beslutte at I skulle lave et kuld hvalpe. Det blev 7 skønne hvalpe. Vi takker dig for det du har givet til dem – vi vil kunne se dig i Sweet hver eneste dag. Du var henholdsvis en god far og legeonkel for de kuld vi har haft.

Kan huske fra starten at du nød at du kunne løbe frit sammen med Kandis, dog glemte du at se hvor du løb og løb bl.a. ind i et træ og slog en tand ud.

Det at træne var også et nyt begreb for dig, da du kom som 2 årig hos os. Du blev meget hurtig træt i hovedet.

Du ville gerne samarbejde og havde en naturlig lydighed. Til agilitykonkurrence kunne du rumme 6 – 8 forhindringer, så løb du ud af banen. I Ribe løb du ned til grillmesteren og der blev råbt ”2 ristet med brød til den hund”

Du kom dog efter det og snart var det slut med, at skulle fortælle dig hvilken forhindring du skulle tage, rose dig, fortælle at du godt måtte løbe videre osv. Du og Steen fik et helt fantastisk samarbejde, selvom du ikke var den hurtigste border kom du i klasse 3 og klarede dig ganske fornuftigt i specielt springløbene. Det kneb lidt mere i agility – den høje balancebom, hvor vinden rigtig kunne få fat i dig.

Din lydighed og samarbejdsvilje gjorde at du kunne sætte af til et spring og så alligevel dreje, hvis Steen kaldte på dig.

Når man løb agility/spring med dig skulle man huske ikke at rose dig alt for meget, for du blev altid så glad og hoppede op for at slikke en i hovedet. Det har givet nogle flækkede læber.

Du har altid været god for præmie – tror ikke vi er kørt fra et stævne uden at du har fået mindst en præmie. Om det så var i udlandet – Holland, så tog du præmier.

Du har også haft det princip at du nok skulle nå jeres mål – dagens sidste løb, årets sidste løb – så var den hjemme.

Du begyndte også at træne lidt lydighed med Kisser. Som den eneste kursist måtte Kisser godt sige ”det lærer Archie ikke”, for hver gang Kisser sagde det så gik der 5 min og du havde lært det.

Kisser og dig blev også rally-begynder-mester og var meget tæt på også at få titlen rally-øvet-mester, men din dårlige hørelse gjorde, at du blev forvirret og så skulle du selvfølgelig ikke presses.

På får har du haft evner, men var lidt blød overfor de stærke får. Igen kom din lydighed frem og du dækkede bare første gang der blev sagt dæk.

Du har aldrig kunne lide at være efterladt i teltet alene. Du syntes det var lykken, hvis du kunne sidde op ad Steens ben og se på agility.

Hjemme har din plads også været i sofaen op ad Steen, helst ville du kravle ind i Steen – din elskede far – og det var bestemt gensidigt.

Du har været den naturlige leder af flokken og har taget dig godt af dem med en kærlig men bestemt hånd – er sikker på at Sweet vil føre flokken videre i din ånd.

Tak for mange dejlige oplevelser – håber også du syntes du har haft en godt liv sammen os.

God rejse og hils Leika, Dundee og din datter Ally.

100.000.000 Knus og kys – du vil altid være i vores hjerter."




PIL 01. januar 2009 - 28. juli 2019


SWEET 11. juni 2005 - 31. maj 2018



BLUE 17. december 2003 - 12. juli 2017


COON 11. juni 2005 - 28. april 2016


KANDIS 23. august 2001 - 20. novmeber 2015


ARCHIE 20. maj 2001 - 11. november 2014

Copyright © All Rights Reserved